Generalforsamling 1999

Foreningen Enggården - Litorinaparken, 2680 Solrød Strand

Startside Nyheder Kontakt Indhold Kort

         Opdateret marts 2010

Bestyrelse
Generalforsamling
Billeder
B - Nyt
Din side
Historie
Idé siderne
Ordensregler
Regnskab
Skrald og affald
Tinglysning
Velkommen
Vedtægter
Link's


Generalforsamling i grundejerforeningen

.

Referat af ordinær generalforsamling den 25. marts 1999

.Solrød Strand, den 7. april 1999

.

Fremmøde: 33 huse var repræsenteret.
Dirigent: Jørgen Larsen nr. 123
Referent: Ole Nielsen nr. 89.
 
Formanden kommenterede sin udsendte beretning.  Til beretningen var der kun spørgsmål vedr. trafikstøjen fra Tåstrupvejen. Ifølge den seneste tælling var trafikken steget pænt, hvad vi dog ikke kan gøre så meget ved. Beretningen blev godkendt.
 

.

Det reviderede regnskab blev godkendt uden kommentarer, det samme blev kontingentfrihed for bestyrelse og pæremand.

Til budgettet ville nr. 76 gerne have en forklaring på den store stigning i beløbet af grønne områder. Kassereren forklarede, at 6.000 kr. allerede var brugt til fældning og beskæring af de store  træer mod fodboldbanen, hvortil kom yderligere udgifter til bortskaffelse af træet og nyplantning. Budgettet blev godkendt, hvilket medfører en halvårlig kontingentstigning på 50 kr., der opkræves første gang til august.

.

Der var indkommet eet forslag. Forslaget var stillet af farveudvalget bestående af Hanne  i nr. 8 og Lise i nr. 13. Udvalget havde uddelt et farveskema sammen med generalforsamlingsindkaldelsen, hvorfra man ønskede frit farvevalg til træværket af 6 udvalgte farver, alternativt frit farvevalg rækkevis til de 6 valgte farver. Der udspandt sig herefter en livlig debat om forslagene - hvilke 6 farver skulle gælde? hvilke dele af træværket skulle de gælde for? og skulle der være individuel frihed eller rækkevis farvevalg? Således nævnte nr. 122, at med de "fortlignende" ulovlige indhegninger som flere huse omgav haverne med, ville hun også have individuel farvevalg. Der blev herefter foretaget flere afstemninger. Den første gjaldt farven på gavlene, hvor der var flertal for sort. Der var flertal for, at udvide antallet af farver, men ikke for at alle farver kunne anvendes. Der blev herefter stemt om de enkelte farver, hvor der blev opnået flertal for følgende: lys grå, grå, teak, lys grøn umbra, sort, saltgrøn, varm grå, nød, grøn umbra og lys dodenkopf. Samtidigt var der flertal for individuelt valg af de nævnte farver, anvendelsesområdet gælder pergola og udvendigt plankeværk. Den sidste afstemning om farver gjaldt vinduerne, hvor det blev bestemt, at både sort og hvid må anvendes.
 
Under valg af bestyrelse var der genvalg til kasserer Lise Nielsen nr. 13 og bestyrelsesmedlem Ole Nielsen nr. 89, samt til suppleant Inia Hapiach nr. 84.

Til revisor var der genvalg til Per Sørensen nr. 8 og revisorsuppleant Anette Nielsen nr. 91.
Alle valg er for 2 år.

 
Under eventuelt blev der igen talt om farver, idet nr. 8 bemærkede, at der på skuret var malet graffiti. Formanden lovede det blev dækket ved førstkommende maling af skuret.
Har man i øvrigt været uheldig, at få malet graffiti på f.eks. ende gavl eller plankeværk, er det den enkelte husejers ansvar, at få det fjernet. Udgiften hertil dækkes normalt af ens husforsikring.

.


Copyright © Foreningen Enggården / www.litorinaparken.dk 2002
Webmaster:
E-mail formanden: